Ideal-Analyse og Ideal-Mentoring

Brug Ideal-Analyse og Ideal-Mentoring konceptet i forhold til at få sammensat det rigtige hold af kompetencer til enten bestyrelse eller advisory board.

Som långiver har du problemet: Der er urovækkende signaler fra kunden, men du ved ikke, hvorledes du skal vejlede kunden, og dine råd bliver måske ikke fulgt op med handling.

Samtidig får banken usammenhængende eller for sen rapportering – hvis der overhovedet kommer nogen rapportering.
 

Problemet
Det er ofte for sent, når kassekreditten er trukket over, og virksomheden alligevel mangler likviditet. Det tyder på manglende indtjening eller for høje omkostninger.

Hvorfor ikke rådgive din kunde om at få rettet op i tide, således at solvensen kan forbedres og bankens tab formindskes – og samtidig gøre kunden en stor tjeneste. Med andre ord: det er bedre at forebygge i tide end at helbrede, når det først er gået helt galt og konkursen er anmeldt.

De fleste mindre og mellemstore virksomheder har ikke professionel sparring til ledelsen, så det kan være meget svært for en ejer-leder eller direktør med en ”familie” bestyrelse at få det rigtige perspektiv og skære til eller udvikle/afvikle samtidig med at den daglige drift spidser til.

Hvis virksomhedens bestyrelse ikke er optimal, ikke har de nødvendige ressourcer eller forudsætninger for at kunne gennemføre de nødvendige ændringer, kan man selvfølgelig skifte ud in bestyrelsen.

Det er ofte en svær proces og et enkelt nyt medlem i en bestyrelse kan sjælden skabe de store forandringer.

Hjælpen starter med at gennemgå en enkelt test med virksomheden og hvis de er i det gule eller røde felt, så anbefale dem at søge kompetent rådgivning i tide.


Beskrivelse af testen
Vi har udarbejdet en enkelt test, hvor du blot skal svare på nogle spørgsmål og rate din kunde, herefter kan du se, om der bør gribes ind nu eller det kan vente lidt. Vi er klar over, at banken også har mange og gode analyseværktøjer, men vi tilbyder et hurtigt check, som kunden selv kan udfylde.


Beskrivelse af rådgivningsteamet og de mulige ydelser
Det særlige ved Ideal løsningen er, at vi har samlet nogle frie ressourcer, der dækker stort set alle felter med hensyn til rådgivning og ledelse af mindre og mellemstore danske virksomheder. Vores model er, at der sammensættes et team, som er vant til at samarbejde, og hvor kunden kun betaler for det, der er behov for i de forskellige faser.

Processen minder om gruppe mentoring, hvor det er den bedste mand til opgaven, der træder i karakter.

Derved undgås problemet med at alene støtte sig til en ekstern konsulent eller et nyt bestyrelsesmedlem, idet en enkelt person aldrig vil kunne spænde over alle discipliner med fornøden styrke.

Ved at basere rådgivningen på en gruppe, anvendes kun de rette ressourcer og kun i det fornødne omfang, der bliver meget mindre spild af ressourcer og meget mere effektiv kommunikation.

Som eksempel kunne nævnes en virksomhed i akut likviditetsnød og uden tilstrækkelig styring:

Først vil der normalt være behov for re-etablering af bogføringen eller afklaring af kreditorer og debitorer. Herefter opstilling af en strategiplan eller udskiftning eller forbedring af en eller flere af virksomhedens funktioner.

Uanset behov, opstiller vi en plan og rapporterer på planen, så banken kan være fuldt informeret.

 

Per Værndal, Statsautoriseret revisor, Corporate Finance, generationsskifte, rekonstruktion

Læs CV

Thomas Kaas Selsø, Økonomi, regnskab, værdiansættelse og procesoptimering

Læs CV

Johan Fløe Svenningsen, Logistik og produktion

Læs CV

Christian Mourier Laursen, IT

Læs CV

Anders Fisker, Mindre virksomhedsoverdragelser

Læs CV